Mølleholmskolen er beliggende på Mølleholmen 20 i det nordøstlige hjørne af Høje Taastrup Kommune.
Ledelsen:
Skoleleder Per Hovmand
Souschef Rikke Groth Krumbach
Sekretariatsleder Lis Aaberg Petersen
Afdelingsleder Dilek Dalan
SFO-leder Ole Kruse Pedersen
Afdelingsledere i Heltidstilbuddet Dorte Ørbæk og Rie Neumann
Afdelingsleder i Gruppeordningen Lisbeth Poulsen
Skolen er tresporet på samtlige årgange fra 0. til 9. årgang. Vi har 160 ansatte, og der går ca. 750 elever på skolen. Hovedparten af eleverne går på Storskolen, der omfatter den almindelige folkeskole. Derudover rummer skolen en specialafdeling for børn med vidtgående vanskeligheder. Denne afdeling benævnes Heltidstilbuddet. Vi har endvidere en specialafdeling for børn med kommunikationsvanskeligheder (Kommunikationsklasser). Endelig har vi tre modtagerklasser (M-klasser). Disse klasser omfatter 4. - 10. klasse, og er for elever, der lige er ankommet til Danmark og derfor har brug for intensiv undervisning i dansk inden udslusning til et almindelige skoletilbud.
I skoleåret 2022/2023 modtog vi naboskolens specialafdeling for elever med autismespektrumsforstyrrelser. Vi har naturligvis et tæt samarbejde med denne afdeling - selvom den på nuværende tidspunkt ikke formelt er del af vores skole.
Værdier
Skolens praksis bygger på følgende værdier:
- Fællesskab og inklusion
- Faglighed
- Tryghed og trivsel
- Ansvarlighed
- Anerkendelse og gensidig respekt
Vision og målsætning
Mølleholmskolen skal være et sted, hvor eleverne bliver så dygtige som de kan, og hvor elever og medarbejdere trives med hinanden.
Til visionen knytter følgende målsætninger sig:
- Vi vil lære eleverne at lære og opnå høje faglige resultater
- Vi vil mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater
- Vi vil udvikle elevernes sociale kompetencer og ad den vej øge deres trivsel.
Det betyder, at:
- Alle medarbejdere er uddannet i et ressourceorienteret børnesyn (ICDP), hvilket betyder, at vi arbejder benhårdt på at sikre, at alle vores børn/elever har mulighed for at deltage i undervisningen på lige vilkår og i en tryg relation til lærerne/pædagogerne.
- Det er altid læreren/pædagogen, der har ansvaret for relationen til barnet/eleven, og vi finder aldrig problemet i barnet, men omkring barnet.
- Vi arbejder med faglig læsning i alle fag.
- Projektorienteret læringsforløb er integreret i alle klasser Der bliver afviklet 5 projektforløb i løbet af skoleåret. Se https://www.fremtidensskole.htk.dk/PBL_Ressourcer
Traditioner
Vi gør meget for at håndhæve vores traditioner i løbet af skoleåret, da de understøtter både trivslen og fagligheden. Disse er:
Alle klassetrin:
Alle klassetrin |
Læsningens dag |
Uge Sex |
Motionsdag fredag uge 41 |
Alle børn cykler |
Flagallé for 0. årgang |
Juleklippe |
Venskabsklasser |
Featureuge hvert andet skoleår |
Stearinlysallé |
Idrætsdag |
Fællessamlinger i hallen |
Indskolingen |
Skolens skakdag |
Fastelavn |
Skolebal |
Gåprøve |
Cyklistprøve |
Mellemtrinnet |
Lucia |
Cyklistprøve |
Filmgalla |
Idrætsdag |
Udskolingen |
Blå mandag |
9. kl.’s sidste skoledag: Revy |
Skolefodbold |
Nytårskur |
It i undervisningen
Alle elever fra 1. til 9. klasse er udstyret med enten en Ipad eller pc. Brugen af it skal til enhver tid understøtte elevernes læring og trivsel.