Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aula - vores fælles intranet

Efter efterårsferien, skoleåret 2019-2020, sker den daglige kommunikation for elever, forældre og lærere på Mølleholmskolen fremover på Aula.

Aula er den nye landsdækkende indgang til al kommunikation mellem skole, SFO, dagtilbud og hjemmet. Aula tilbyder blandt andet en række brugervenlige funktioner - for eksempel en beskedfunktion, en opslagstavle med vigtige informationer og en kalender.

Du er altid velkommen til at kontakte skolen, hvis du har brug for hjælp. Skolen anbefaler dog, at du i første omgang læser, om du kan finde svaret her på hjemmesiden. Læs mere nederst i artiklen. Du finder skolens kontaktinformation under Kontakt os

 

Fakta om Aula

I denne video kan du få et hurtigt overblik over, hvilke muligheder du får med Aula.

  • Der er stillet skrappe krav til udviklingen af Aula for at sikre, at data opbevares og behandles sikkert. Brugernes data bliver ikke udnyttet kommercielt, og der deles ikke data med tredjeparter.
  • Aula følger GDPR-lovgivningen. Det betyder, at brugere kan se, hvilke data de har givet til Aula og kræve, at data bliver slettet.
  • Brugere af alle typer har været inddraget i udviklingen af Aula. Det vil de fortsat blive, når Aula i fremtiden skal udvides eller ændres.
  • Adgangen til Aula sker gennem et personligt login fx UNI-login. De dele af Aula, der indeholder personfølsomme oplysninger, skal dog tilgås via NemID.
  • Aula kan findes på www.aula.dk eller via en app. Appen findes både til Android og iOS.

 

Aula for forældre

Aula er et let tilgængeligt redskab, som giver dig mulighed for nemt at skabe en relevant og overskuelig dialog. Med Aula bliver det overskueligt for dig som forældre at tage del i dit barns hverdag og udvikling. Som forælder kan du få et samlet overblik over alle dine børn, fordi du kan se alle relevante oplysninger i samme overbliksbillede. Når børnehaven skiftes ud med en plads i skolen og SFO’en, eller hvis et barn skifter skole, følger Aula desuden med som kommunikationsplatform.

Aula giver dig også gode muligheder for at tilpasse kommunikationen til dine egne ønsker og behov. Fx kan du slå notifikationer fra inden for et bestemt tidsrum eller slå notifikationer fra på diskussioner, du ikke længere ønsker at følge.

 

Billede fjernet.

 

Aula for børn

Aula giver dig mulighed for gradvist at overtage dialogen med skolen i takt med, at du som elev på skolen bliver ældre og mere moden. Aula har i høj grad fokus på at give dig mulighed for selv at være aktiv medspiller og tidligt give dig en forståelse for, hvordan du tager ansvar for din hverdag og skolegang.

 

Trin-for-trin-guides

Find mere information til forældre og elever på Aulas hjemmeside aulainfo.dk.

 

Tre gode råd til en god tone på Aula

Misforståelser og konflikter opstår hurtigere, når man er online. Derfor har Aula og Red Barnet lavet en lille film med tre gode råd til at holde den gode tone på Aula.

  1. Drop ironi og sarkasme
  2. Accepter, at vi alle laver slå- og stavefejl en gang imellem
  3. Vær omsorgsfuld og høflig – også hvis du er uenig

Red Barnet har sammen med Medierådet for Børn og Unge og Center for Digital Pædagogik lavet et nyt, gratis onlinemateriale om digital dannelse. Materialet har fået titlen ’Digital Genial’ og består af aktiviteter, der kan styrke dialogen om børnenes digitale liv på forældremøder landet over. Forældre har nemlig en helt særlig rolle, når det handler om børns digitale liv. 

Aktiviteterne er tilpasset børn i indskolingen og på mellemtrinnet, og de kan gennemføres på 20 min. Find materialet her: digitalgenial.dk.